Jeg er uddannet hundeadfærdsspecialist. Uddannelsen har en varighed på tre-fire år, så der er tid nok til at komme rundt om alle de adfærdstyper og adfærdsproblemer, der er hos hundene, og ikke mindst deres ejere.
Jeg har taget min uddannelse til Holistisk hundeadfærds- og klikker instruktør samt hundeadfærds specialist hos Anette Røpke, Holistisk Dyreadfærdsspecialist. Undervisere og pensum kan findes til højre under billedet. Holisme betyder helhedssyn, dvs. i arbejdet med at klarlægge årsager til et problems opståen, inddrages alle aspekter i hund og ejers liv.
Mine metoder er udelukkende ”bløde”, dvs. der arbejdes med frivillighed og motivation i samarbejdet – aldrig tvang eller straf. Man kan måske nok ændre en hunds adfærd i en bestemt situation ved at gribe fysisk ind – og stoppe den, men hunden lærer intet af det. Bortset fra, at den ikke forstår ejerens adfærd og tilliden brydes. Kun gennem positiv træning og ændring af hundens motivation i det pågældende øjeblik – opnår man varige resultater.
Jeg har selv 2 hunde – Lulu og Charlie - begge oprindeligt gadehunde fra Grækenland. Disse to har været en stor inspiration og læreproces, som jeg dagligt bruger i mit arbejde med hunde.
Julie Stephensen